Kølebil - Isolering med KH OneStop

Tid er penge, når kølebilen skal ombygges
Der er mange fordele ved at vælge et isoleringskit fra KH OneStop til din kølebil. OneStop-konceptet gør hele processen nemmere, når det drejer sig om opbygning af kølebiler fra bunden.

Vi bygger bilen op med isoleringskit, monterer Thermo King køleanlæg og yder den nødvendige service. Derudover monterer vi flådestyring med temperaturovervågning, og ikke mindst gør vi dig synlig med montering af design med firmalogo. Vi klarer hele processen i ét hug, så du hurtigt kan komme ud på landevejene med din kølebil.

Tid er penge i transportbranchen, og som vognmand skal udgifterne på de indkøbte biler køres ind. Netop derfor er der heller ikke råd til lange ventetider og stillestående biler, og vi arbejder hurtigt og effektivt for at få dine kølebiler op og køre.

Danmarks førende leverandør
I dag er der stadig strengere krav til fødevaresikkerhed og isoleringsanlæg. KH OneStop er Danmarks førende leverandør af kølebiler, og vi har mange års erfaring med at udvikle og producere køleanlæg og isoleringskit til kølebiler. Vi kan reglerne for fødevaretransport på fingerspidserne, og vores kølebiler lever altid op til de skiftende lovkrav.

Den ubrudte kølekæde
Er du en vognmand eller chauffør, der arbejder med transport af fødevarer, er det helt afgørende at du kan garantere en ubrudt kølekæde. Som transportør af fødevarer er det dit eget ansvar, at de varer, der transporteres, har den rette temperatur under hele transportforløbet.
ATP-konventionen fastsætter desuden en række krav til transportmaterialets køleevne, isolering og hygiejniske indretning ved transport af letfordærvelige levnedsmidler over landegrænser. Vi leverer isoleringskit, der kan ATP-godkendes, og vores isoleringsanlæg til kølebiler er opbygget på effektiv og miljørigtig vis med en glasfiberkonstruktion og isoleringsmateriale fri for freon.

KH Isoleringskit
Uden det rette udstyr kan det være en udfordring at opretholde en bestemt temperatur igennem alle distributionskædens led. Med KH isoleringskit kan du trygt transportere dine varer – helt uden at skulle bekymre dig om at bryde kølekæden. Både kravene fra kunderne og reglerne for fødevaretransport er dynamiske størrelser, som hele tiden ændrer sig i takt med et større fokus på hygiejne og faren for sygdomsfremkaldende bakterier i forkert håndterede fødevarer.
Hos KH OneStop er vi meget opmærksomme på forandringer i lovgivningen om transport af køle-, frost- og varmevarer, og vi installerer kun kølekit, der lever op til alle krav.

Skræddersyede løsninger
Med et isoleringskit fra KH OneStop kan du være sikker på, at din kølebil lever op til ATP-konventionen og øvrige krav til transport af fødevarer. Kittene har en meget høj isoleringsevne og er sågar mere holdbare end andre kit i kraft af en høj styrke i materialets overflade.

Vores isoleringskit kan tilpasses til alle kølebiler og øvrige enheder, som transporterer fødevarer. Du får derfor en skræddersyet løsning, der passer til lige netop din kølebil. Et KH isoleringskit er limet sammen og er derfor vandtæt og nemt at rengøre med en højtryksspuler – derved får du væsentligt bedre hygiejniske forhold i din kølebil. Husk, du også har mulighed for at købe en kølebil igennem KH OneStop – selvfølgelig med de samme fordele og den samme kvalitet, du finder i vores isoleringskit.

Kontakt os allerede i dag og få et uforpligtende tilbud
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud på telefon 70 87 01 46. Du kan også sende os en mail, så kontakter vi dig snarest muligt.

Åbningstider
Mandag-torsdag: 07.30 -22.30
fredag: 07.30 -21.30

Kontakt os

Få den rette vejledning til netop dit behov ved at kontakte en af vores sælgere.

Tlf.: 73 30 25 00

Læs mere om vores kølebiler her: